Har du brug for hjælp?
Hyppige spørgsmål og svar

 

Personoplysningspolicy

Airngo er et varemærke, som ejes og drives af Ticket Privatresor AB.

 

Ticket værner om din personlige integritet, og det er af største betydning for os, at du føler dig tryg ved, at de personoplysninger, du giver os, er i sikre hænder. Vi udfører al behandling af personoplysninger i overensstemmelse med gældende lovgivning, og i denne personoplysningspolicy vil vi derfor på en transparent måde beskrive, hvordan vi indsamler, anvender, viser, overfører og lagrer din information, samt hvordan du får adgang til at opdatere dine personoplysninger hos os.

 

Hvad er en personoplysning og en personoplysningsansvarlig

Personoplysninger er al slags information, som direkte eller indirekte kan henføres til en fysisk person, som er i live, fx navn, personnummer, postadresse, telefonnummer eller e-mailadresse. En personoplysningsansvarlig er den aktør, som alene eller sammen med andre bestemmer formålet med og midlerne til behandlingen af personoplysninger.

 

Personoplysningsansvar

Det svenske selskab Ticket Privatresor AB er personoplysningsansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi indsamler fra dig på dette website, andre websites, som drives af Ticket, via kommunikationssystemer koblet til Ticket, samt i kontakter med Tickets rejsesælgere og personale. Ticket Privatresor AB er en del af Ticket Leisure Travel Group AB, som udøver en dominerende indflydelse på øvrige selskaber i koncernen. Ticket Privatresor AB og Ticket Leisure Travel Group AB har derigennem et fælles personoplysningsansvar. Ticket Privatresor AB (nedenfor ”Ticket”, “vi” eller “os”) er dog din hovedkontakt, og det er til os, du henvender dig vedrørende spørgsmål og for at udøve dine rettigheder.

 

Nødvendig håndtering af personoplysninger og håndtering ved hjælp af samtykke
Ticket vil udelukkende behandle dine personoplysninger for at kunne leve op til vores aftale med dig (dvs. for at kunne administrere og formidle din booking eller sikre levering af dit køb), fordi du har givet dit samtykke, til at overholde lovkrav eller for andre berettigede interesser. I de tilfælde behandlingen baseres på dit samtykke, har du ret til når som helst at tilbagekalde dette ved at kontakte os. Hvis du tilbagekalder dit samtykke, vil vi slette de personoplysninger og ophøre med den behandling, som var omfattet af samtykket. Det kan dog forekomme at samme personoplysning behandles både på baggrund af samtykke og på baggrund af fuldførelse af aftalen, eller fordi oplysningen er nødvendig for at opfylde andre retlige forpligtelser eller berettigede interesser. Det indebærer, at selv om du tilbagekalder dit samtykke, og den behandling, som lå til grund for samtykket, ophører, kan personoplysningen stadig blive hos os til andre formål.

 

Hvordan vi indsamler personoplysninger, og hvilke oplysninger vi indsamler

Ticket indsamler personoplysninger direkte fra dig, gennem din anvendelse af vores digitale tjenester, samt fra tredjepart.

 

I forbindelse med booking eller køb
Når du booker en rejse eller køber et andet produkt eller tjeneste gennem Ticket, indsamler vi personoplysninger fra dig for at kunne fuldføre din bestilling. Dette kan inkludere oplysninger om navne, personnumre, køn og kontaktoplysninger både for den, som gennemfører bookingen eller købet, og for andre rejsende. I forbindelse med dette lagres også information om købet såsom ordre/bookingnummer, hvad der blev booket/købt, hvornår og hvor bookingen/købet blev gennemført, samt betalingsoplysninger. Hvis du afgiver kommentarer eller ønsker om eksempelvis kost eller tilgængelighedstilpasning i forbindelse med din booking, bliver dette også lagret for at kunne administrere de tjenester, du bestiller gennem os.

 

I forbindelse med personlig kontakt

Vi kan indsamle personoplysninger fra dig, når du kontakter os for eksempel i butik, via kundetjeneste, via e-mail eller formularer, via chat, på telefon, i forbindelse med events eller konkurrencer, eller på andre måder. I tillæg til dine forespørgsler eller din feedback indsamler vi også de personoplysninger, der er nødvendige for at kunne besvare dit spørgsmål eller håndtere dit ærinde, såsom navn, ordre/bookingnummer og kontaktoplysninger. Vi kan også indsamle andre personoplysninger, som du selv vælger at afgive til os, såsom oplysninger om allergier, madpræferencer, helbredstilstand eller andre oplysninger om dig eller andre personer på din rejse eller booking, for at kunne administrere de tjenester, du bestiller gennem os.

 

Ved anvendelse af vores digitale tjenester
Når du anvender et af vores websites eller en anden digital tjeneste fra os, indsamler vi oplysninger om din anvendelse af tjenesten såsom IP-nummer, sprogindstillinger, webindstillinger, operativsystem, platform, skærmopløsninger samt information om din geografiske placering. Vi indsamler også oplysninger om, hvordan du navigerer i tjenesten, hvilke søgninger, du foretager, og hvilke rejseprodukter du er interesseret i. Hvis du logger ind på vores platforme og online-tjenester ved at anvende dine brugeroplysninger fra sociale netværk såsom Facebook og Google, giver du samtykke til også at dele dine brugeroplysninger der med os. Ticket anvender cookies for at hjælpe os med at tilvejebringe vigtige funktioner og funktionalitet på vores websites og for at forbedre din kundeoplevelse, se vores separate cookiepolicy.

 

Hvis du giver samtykke til markedsføring eller bliver medlem af vores kundeklub
Hvis du i forbindelse med din booking, på vores hjemmeside eller i kontakten med vores butikker eller vores kundetjeneste har givet samtykke til at modtage markedsføring og/eller er blevet medlem af Tickets kundeklub, så indsamler vi din e-mailadresse for at kunne sende e-mails og anden digital markedsføring til dig. Når du interagerer med den digitale markedsføring (for eksempel åbner eller klikker i e-mails eller på digitale annoncer) så indsamler vi også oplysninger om disse interaktioner, og hvis du afgiver oplysninger, som gør, at vi kan identificere dig, samler vi oplysningerne om dit brugermønster med andre oplysninger, vi har indsamlet om dig. Hvis du vælger at deltage i vores kundeundersøgelser, kan vi også lagre dine svar fra disse.

 

Fra tredjepart
Ved booking og ved kontakt med os i forskellige ærinder forekommer det, at en person afgiver personoplysninger om en eller flere andre personer i et rejseselskab. Hvis du ikke selv har gennemført en booking, men en anden har foretaget en booking, hvori du indgår, indsamler vi personoplysninger om dig fra den person. Det samme gælder, hvis en anden har været i kontakt med os på dine vegne.

 

Hvis du har booket en rejse eller købt en tjeneste gennem Ticket, kan vi udveksle information om din rejse med det eller de rejseselskaber, som skal udføre rejsen eller det eller de selskaber, som skal levere den bestilte tjeneste.

 

For at kunne holde dine personoplysninger korrekte, så supplerer og opdaterer vi dine personoplysninger gennem indhentning fra private og offentlige registre. Det gælder fx adresseoplysninger og personnummer.

 

Håndtering af personoplysninger

Ud over hvad der allerede er fremgået i foregående afsnit, anvender vi dine personoplysninger til de formål, som beskrives nedenfor.

 

Levering og administration af bestilte tjenester og produkter

Ticket behandler dine personoplysninger til formidling, administration og levering af dine bookede tjenester og produkter, dvs. for at kunne gennemføre aftalen med dig. I dette indgår blandt andet at booke og betale tjenester hos rejseselskaber og andre leverandører, udstede rejsedokumenter og administrere ændringer. Administrationen omfatter også anvendelse af dine oplysninger til bogføring, afregning og revision.

 

Kundepleje
Vi anvender dine personoplysninger til inden, under og efter din rejse at kunne give dig den service, du har ret til i overensstemmelse med den aftale, du har indgået med os. Vi kan anvende dine personoplysninger såsom navn og ordre/bookingnummer for at identificere dig og din rejse, og dine kontaktoplysninger såsom e-mailadresse og telefonnummer for at kunne kontakte dig med spørgsmål og information. Vi kan også anvende alle de øvrige personoplysninger, som vi har indsamlet om dig, for at håndtere dit spørgsmål eller dit ærinde, afhængigt af hvad der er relevant i det enkelte tilfælde.

 

Kommunikation og information
Når du har booket en rejse eller bestilt en tjeneste gennem os, anvender vi dine personoplysninger til udsendelser såsom bookingbekræftelser, betalingspåmindelser, betalingsbekræftelser, samt information om eksempelvis afvigelser og tilbud i forbindelse med rejsen eller tjenesten. Sådan kommunikation sker til de kontaktoplysninger, som blev afgivet i forbindelse med bookingen, især e-mailadresse og telefonnummer.

 

Markedsføring og personificering
På vores websites anvender vi information om vores brugere, såkaldt personificering. Det indebærer, at vi anvender de oplysninger, vi har indsamlet om dig og din anvendelse af vores tjenester for at påvirke, hvordan indholdet af websitet ser ud, når netop du besøger os. Vi gør også brug af personificering i vores kommunikation via sociale medier og webannoncering på andre websites end Airngo.dk. Læs mere i vores cookiepolicy om, hvordan du kan ændre indstillingerne i din webbrowser, så den ikke tillader anvendelse af cookies. Vi vil dog gøre dig opmærksom på, at du da ikke vil kunne anvende al funktionalitet på vores websites.

 

Hvis du har givet samtykke til at modtage markedsføring, så kan vi også anvende dine personoplysninger til at sende rettet markedsføring til dig via e-mail eller i andre digitale kanaler og anvende din bookinghistorik, dit brugermønster og dine præferencer for at tilpasse indholdet i markedsføringen for at give dig de tilbud, som vi tror er mest relevante og interessante for netop dig. Du kan når som helst afbryde sådan markedsføring ved at klikke på det link for afregistrering, som er i vores e-mailmarkedsføring eller ved at kontakte vores butikker eller vores kundetjeneste.

 

Udvikling af tjenester, service og virksomhed
Vi anvender de oplysninger, vi indsamler om vores kunder, til at bedømme, udvikle og forbedre vores tjenester og service, til at uddanne vores personale, samt til at modvirke mangler og at forbedre sikkerheden ved eksempelvis at opdage og modvirke misbrug af tjenesterne, bedrageri og andre forbrydelser. Denne behandling foretager Ticket på baggrund af en interesseafvejning, eftersom dette hjælper os med at sikre, at du trygt kan anvende vores tjenester, og at vores service forbedres kontinuerligt. Til disse formål anvender vi hovedsagelig anonyme eller anonymiserede oplysninger på aggregeret niveau, men det kan også forekomme, at vi anvender personoplysninger, som vi har indsamlet, hvis det er relevant. For at forbedre vores tjenester og vores service kan vi også en kontakte dig i markedsundersøgelsesøjemed.

 

Lovkrav
Endelig kan behandling af dine personoplysninger også ske, for at vi skal kunne opfylde forpligtelser i overensstemmelse med love og forordninger, for eksempel vedrørende sikkerhed, redegørelse og reklamation.

 

Udlevering af personoplysninger

Ticket er en formidler af rejser og tjenester, og for at kunne administrere og levere de produkter og tjenester, som du booker eller køber, skal vi dele dine personoplysninger med rejseselskaber og andre selskaber, som tilvejebringer tjenesterne.

 

Eftersom Ticket formidler rejser til hele verden, er mange af rejseselskaberne, som tilvejebringer rejserne (fx flyselskaber, hoteller, biludlejere og tjenesteleverandører på rejsemålene) uden for EU/EES-området (EU's medlemslande samt Norge, Island og Lichtenstein). Det betyder, at personoplysninger kan blive overført til selskaber i disse lande med samme formål som beskrevet ovenfor. 

 

For at kunne drive og udvikle vores virksomhed og for at tilvejebringe dig bedre service, tilbud og kommunikation gør vi brug af forskellige IT-tjenester, IT-systemer, kommunikationsløsninger, kunde- og ærindehåndteringssystemer, analyse- og undersøgelsesværktøjer, betalingsløsninger og samarbejdspartnere, som i visse tilfælde lagrer og behandler personoplysninger.

 

Ticket kan også dele dine personoplysninger med andre selskaber inden for Ticket Leisure Travel Group AB samt med en organisation, til hvilken vi sælger eller overdrager (eller indgår forhandling med vedrørende salg eller overdragelse) del af vores virksomhed eller nogen af vores rettigheder eller forpligtelser ifølge eventuel aftale med dig. Hvis overdragelsen eller salget bliver gennemført, kan organisationen, som modtager dine personoplysninger, anvende dine oplysninger i overensstemmelse med denne Personoplysningspolicy.

 

Hvis vi er forpligtet ifølge loven, eller hvis loven tillader det, kan vi dele personoplysninger med stat og myndigheder i det omfang, det er nødvendigt.

 

Al overføring foretages med det mål at opfylde formålene med behandlingen af dine personoplysninger i overensstemmelse med ovenstående beskrivelse. Vi tager alle rimelige legale, tekniske og organisatoriske forholdsregler for at sikre, at dine personoplysninger bliver håndteret sikkert og med et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau ved overførsel til eller deling med tredjepart. I det tilfælde vi overfører personoplysninger til en leverandør, som er vores personoplysningsmedvirkende, indgår vi altid nødvendige aftaler for at sikre, at vi bevarer kontrollen over personoplysningerne, og at disse håndteres ifølge loven med største sikkerhed af vores personoplysningsmedvirkende.

 

Links til andre websites

Tickets websites, e-mailudsendelser og andre tjenester kan indeholde links til websites, som drives af andre selskaber og organisationer, som har egne personoplysningspolicys. Funktioner på vores websites kan også være koblet til sociale medier såsom Facebook eller Google, som også har egne personoplysningspolicys. Sørg venligst for omhyggeligt at gennemlæse vilkår og personoplysningspolicy, inden du afgiver personoplysninger på en anden organisations eller et andet selskabs website, eftersom Ticket ikke bærer ansvaret for, hvordan disse organisationer behandler personoplysninger, som du udleverer til dem.

 

Lagring af personoplysninger

Ticket gemmer kun dine personoplysninger så længe, det er nødvendigt for formålet med behandlingen i overensstemmelse med denne personoplysningspolicy.

 

Hvis du har givet samtykke til markedsføring eller er medlem af Tickets kundeklub, gemmes dine personoplysninger, indtil du tilbagekalder dit samtykke til markedsføringen og/eller afslutter dit medlemskab af kundeklubben. Du kan når som helst tilbagekalde dit samtykke til markedsføring ved at klikke på det link for afregistrering, som er i vores e-mailmarkedsføring eller ved at kontakte vores butikker eller vores kundetjeneste, og du kan når som helst afslutte dit medlemskab af kundeklubben ved at kontakte vores butikker eller vores kundetjeneste.

 

Selv om du ikke har givet samtykke til markedsføring eller er med i Tickets kundeklub, så gemmes de personoplysninger, vi indsamler ved en booking, til der er gået tre (3) år siden din seneste booking. Dette indebærer, at hvis du ikke foretager nogen nye bookinger inden for tre år, så vil dine personoplysninger blive slettet fra vores kundedatabase.

 

I det tilfælde du har ringet til os, kan vi lagre samtalelogger og eventuelle indspilninger af din telefonsamtale i op til 1 år.

 

I de tilfælde vi lagrer personoplysninger for at overholde lovkrav, fx bogføringsloven, er det de lovfæstede krav, der afgør, hvor længe vi gemmer dine oplysninger.

 

Samme personoplysning kan lagres på flere forskellige steder til forskellige formål. Det kan indebære, at en oplysning der er slettet på et system, hvor den ikke længere er nødvendig, stadig kan findes i et andet system, hvor den lagres til et andet formål og stadig er nødvendig.

 

Beskyttelse af dine personoplysninger

Vi er indforståede med betydningen af at beskytte og håndtere dine personoplysninger. Vi tager passende sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte dine personoplysninger mod tab eller uvedkommende adgang, anvendelse, ændring eller sletning. Vi arbejder løbende med ”indbygget databeskyttelse og databeskyttelse som standard”, bedømmer kontinuerligt risiciene ved den personoplysningsbehandling, der foregår, og tager nødvendige sikkerhedsforanstaltninger for at reducere risiciene. Vi uddanner vores personale løbende i databeskyttelsesspørgsmål, og vores ansatte har desuden strikse instruktioner om at håndtere alle personoplysninger i overensstemmelse med gældende personoplysningslovgivning. Inden for Ticket har vi et databeskyttelsesombud, som har det overordnede ansvar for personoplysningshåndtering inden for koncernen.

 

Dine rettigheder

Ticket har ansvaret for, at dine personoplysninger bliver behandlet i overensstemmelse med den korrekte lovgivning. Vi vil på din anmodning eller på eget initiativ rette, slette eller supplere oplysninger, som opdages af være forkerte, ufuldstændige eller misvisende, og vi vil løbende slette personoplysninger, når vi ikke har ret til fortsat at behandle dem til legitime formål.

 

Du har ret til at begære, at dine personoplysninger bliver suppleret, rettet og i visse tilfælde slettet. Du har også ret til at begære, at behandlingen af dine personoplysninger begrænses til visse formål, samt ret til at gøre indvending mod behandlingen (eksempelvis hvis du er usikker på, om personoplysningerne er korrekte, eller om behandlingen er lovlig).

 

Du har også ret til, gennem en skriftlig, underskrevet ansøgning, omkostningsfrit at modtage et registerudtog fra Ticket om blandt andet hvilke personoplysninger der er registreret om dig, formålene med behandlingen, og til hvilke modtagere oplysningerne er blevet udleveret eller skal udleveres.

 

Hvis du ikke ønsker, at Ticket behandler dine personoplysninger til fx direkte markedsføring, har du ret til når som helst at tilbagekalde dit samtykke ved at afregistrere dig i vores e-mailmarkedsføring eller ved at kontakte os. Når vi har modtaget din tilbagekaldelse, vil vi ophøre med at behandle personoplysningerne til det formål, du gav dit samtykke.


Kontakt og klager m.m.
Ticket har udpeget et databeskyttelsesombud, som blandt andet har til opgave at overvåge, at Tickets behandling af dine personoplysninger foregår i overensstemmelse med den korrekte lovgivning. Tøv ikke med at kontakte dette databeskyttelsesombud på gdpr@ticket.se hvis du har spørgsmål eller synspunkter vedrørende denne personoplysningspolicy eller hvordan vi indsamler, lagrer og anvender dine personoplysninger.

 

Hvis du mener, at vi eller noget andet selskab behandler dine personoplysninger i strid med gældende databeskyttelseslovgivning, kan du henvende dig til Datatilsynet.

 

For at anmode om registerudtog fra Ticket skal du kontakte vores databeskyttelsesombud på nedenstående adresse:

 

Ticket Privatresor AB

Att: GDPR

Box 151

131 08 Nacka

Sverige

 

Indsend din begæring skriftligt sammen med en kopi af gyldig legitimation samt din underskrift i original.

 

Ændringer af denne personoplysningspolicy

Fra tid til anden kan vi foretage ændringer i vores personoplysningspolicy. Ved større ændringer vil vi med rimeligt varsel underrette dig om dette i overensstemmelse med gældende lovkrav. Vi vil også uploade en opdateret policy på vores website. Den opdaterede policy vil have en anden dato og versionsnummer. Besøg venligst vores website regelmæssigt for opdateringer.

Version 1.0, opdateret 22.05.2018